Slut med manuel tømning af chauffør-kort og tachografer: Flådestyring fra GSGroup og Tungvognsspecialisten giver TLDK overblik over kørehviletid og tachograf-data. Det sparer tid – og penge på bødekontoen.
“Tidligere havde vi kun autodownload af tachograf-data på vores Scaniaer. Og jeg brugte en masse energi på at jage chauffører for at få tømt førerkort og tachografer,” fortæller Carsten Dybbøl Pedersen, medejer og terminalchef i Bach & Pedersen, der sammen med fem andre virksomheder er en del af transportsamarbejdet TLDK i Randers.
”Hvis chaufførerne skal ind på terminalen, så går der meget tid med det. Selv om det kun tager fem minutter at tømme kortet, så går der hurtigt en halv time, fordi de lige skal have en kop kaffe og snakke med de andre. Det er meget billigere for os, at download af tachograf-data sker automatisk, og at chaufføren overhovedet ikke skal spekulere på det,” siger Carsten Dybbøl Pedersen.
Løsningen giver ikke bare mulighed for download af data fra tachografen. Med GSGroups flådestyringssystem får virksomheden data hjem fra bilen i realtid.
”Vi kan se, hvad chaufføren har lavet i går. Det kan vi bruge, hvis noget går galt. Hvis der er tidspunkter, vi ikke kan få til at passe. Eller uoverensstemmelser med kunder. Vi kan se, hvor bilen har været på et givent tidspunkt. Og vi kan bruge det til opfølgning, afregning og mange andre ting. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for udnyttelsen af flådestyring,” forklarer Carsten Dybbøl Pedersen.
Data fra både biler og chauffører bliver ved hjælp af en boks fra GSGroup i bilen sendt til GSGroups server og derfra videre til Tungvognsspecialistens datacenter, hvor de bliver gemt. Analyser af de hentede data fra tachografen danner samtidig grundlag for overtrædelsesrapporter, som vognmanden og chaufføren får tilsendt på mail med det samme, når hændelsen er sket.
”Hvis der er en overtrædelse, er det sjovere at gå ind dagen efter, end at du skal ud og jage bilen for at få oplysningerne ud. Det er jo også svært for chaufføren at huske, hvis det er sket for 14 dage siden,” siger Carsten Dybbøl Pedersen.
”Medarbejdernes vilje til at gøre tingene 100 procent efter bogen er blevet større. Fordi, hvis de laver det mindste – bare en landekode de misser – så får de en mail, som de skal ind og svare på. De første par gange var jeg ved at få rykket hovedet af. Men da de havde fået mailen 14 dage i træk, så fik jeg ikke så tit rykket hovedet af, for så havde de vænnet sig til at indtaste landekoderne. Så alle de her små, dumme, menneskelige forglemmelser og fejl, de er væk. Vi har stort set ingen 4,5 times overtrædelser mere, fordi de gider ikke have mailen. Vi har virkeligt fået et redskab, hvor vi næsten arbejder live og kan tage tingene, mens det sker. Det er meget positivt.”
TLDK A/S er et transportsamarbejde mellem seks virksomheder i Østjylland, der samarbejder inden for transport i Danmark og udlandet. På billedet er det Henrik Nielsen, OT Transport, Carsten Dybbøl Pedersen, Bach & Pedersen og Jakob Kristensen, PK Transport.
Vil du vide mere om automatisk download af tachograf-data?
Så er du velkommen til at kontakte:
David Hansen Key Account Manager T: +45 76134444 M: +45 92820022Mail: david.hansen@gsgroup.dk |
Carl Peter FrederiksenAdm. direktørTungVognsSpecialisten ApST:+45 71907195 M: +45 40916185www.tungvogn.dk Mail: cpf@tungvogn.dk |